Årsberetning esport 2024
Året 2024 har været et godt år for esportsafdelingen
Vi kører esport hver onsdag, hvor vi har ca 25 glade og engagerede børn/unge drenge og piger og voksne igennem esportslokalet, hvor gaming, social hygger, griner, rører sig og ikke mindst, selvfølgelig gamer en hel masse fra kl 17-23.
Der er fuld gang i dem fra de kommer til de går.
Vi har været i stand til at holde maskinparken kørende med ansvarlighed og fornuftig økonomi, og har kun lavet en enkelt nyinvestering i 1 stk gamerpc.
Alderen er dog begyndt at indhente noget af materiellet, så 2025 vil nok kræve udskiftning af 5-6 af de ældste pc´ere der kan dateres tilbage til 2018 hvor de blev købt brugt!
Men alt i alt et godt år med engagerede og dygtige trænere og ledere og nogle utrolig herlige medlemmer der gør vores onsdage til en succes.
Til slut skal lyde en tak til vores trænere og ledere der bruger deres tid på at hjælpe os med at gøre vores esportsafdeling til et godt sted at være.
På udvalgets vegne
Jan Jensen
