I forbindelse med Rock på Økogården 21. august 2026

Kære gæst, så nærmer vi os den store aften og vi glæder os til at se dig!

NÅR DU ANKOMMER TIL PLADSEN:
Adressen er: Kragelundvej 35, 8600 Silkeborg
Gratis parkering tæt på pladsen. Følg skilte og p-vagternes anvisning.

Der må IKKE medbringes egne mad og drikkevarer på pladsen.

BILLETTER SCANNES VED INDGANEN ( husk at have dem printet ud)
Har du købt billet med valgfri menu og 1 øl/vand får du udleveret en mad/drikke billet lige efter indgangen. Billetten indløses i hhv. madteltet og i en af ølvognene eller baren.

BETALING OG KONTANTLØS PLADS:
Til Rock på Økogården bruger vi en betalingsform, som vi kalder Øko-Dollars.
Øko-dollars betales med kontanter eller MobilePay og er den eneste valuta, som kan bruges i madboden, baren og ølvognene.
Øko-dollars kan købes 3 steder på pladsen, ved indgangen, ved madteltet og ved ølvognen, lokaliseret ved ”STALDEN” (staldbaren).

Vi modtager INGEN former for kreditkort.

Hvad koster en Øko-dollar samt eksempler på priser

  • 1 Øko-dollar koster 25,- kr.
  • Mad: 3 Øko-dollars
  • Fadøl: 2 Øko-dollars
  • Sodavand: 1 Øko-dollar

HVORFOR BRUGER VI ØKO-DOLLARS?
Vi minimerer mængden og håndtering af kontanter på pladsen og det giver en betydelig hurtigere ekspedition ved boderne.
Øko-dollars kan IKKE refunderes, hverken under eller efter arrangementet.

PROGRAM FOR ROCK PÅ ØKOGÅRDEN

  • 17:00 Pladsen åbner og vi tager imod vores glade gæster med et smil.
  • 17:15 – 18:30 Rock About Madsen
  • 18:30 – 19:00 Sceneskift og DJ-Casper
  • 19:00 – 20:15 Tørfisk
  • 20:15 – 21:00 Sceneskift og DJ-Casper
  • 21:00 – 22:15 ABBA GOLD
  • 22:15 – 23:00 Sceneskift og DJ-Casper
  • 23:00 – 00:15 Jacob Dinesen
  • Indledende runde DM i Festfyrværkeri

Vi forbeholder os ret til ændringer i planen og tiderne, hvis det bliver nødvendigt.

Indledende runde DM i festfyrværkeri
For at sætte det vildeste punktum for 10 gang med Rock på Økogården på Urbakgård, har vi fået den helt specielle mulighed for at afvikle en af de indledende runder i DM i fyrværkeri. Det betyder, at vi får besøg af 3 fyrværkere, der skal forsøge at kvalificere sig til semifinalen i DM i fyrværkeri og derfor vil gøre deres bedste, for at give os en fantastisk oplevelse.
Så hold på hat og briller for når Jacob Dinesen er gået af scenen, vil Kurt Pedersen fra De Danske Fyrværkeri Konkurrencer præsenterer fyrværkeriet og vi sætter punktum med et brag.

De 3 deltager er:

  • Fyrværkerilageret fra Mors ved Tommy Jensen
  • MSH-FIREWORKS fra Vejle ved Morten S Hansen
  • Mahdfireworks fra Haderslev Allan Madsen

Der vil blandt publikum blive valgt en gruppe til dommerkomiteen og derudover vil der være professionelle dommere til stede.

BUS til Silkeborg:
I år kan man køre med bus til Silkeborg, når koncerten er slut.
Billetter skal købes på billetsalg.dk Pris: 100 kr. inkl. gebyr
Bussen kører til Silkeborg via Kragelund, Sinding og Skægkær med et stop hvert sted.
I Silkeborg stopper bussen ved banegården.

Giv vores frivillige et smil, et klap på skulderen og en tommel op!
Det er frivillige kræfter som arrangerer og sørger for, at vores fantastiske arrangementet kan afvikles. Der er brugt rigtig megen tid, energi og skridt på selve dagen, for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så det bliver den allerbedste fest for jer.

Derfor vil vi gerne opfordre jer til, at I sender vores frivillige et smil og bærer over med evt. mindre ventetid forskellige steder på pladsen.
Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at være forberedte og vi glæder os helt vildt, til at byde jer velkommen og have en fest med jer!

Hvad går overskuddet til?
Hele overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til idrætsforeningen FK73.
FK73 skaber rammerne for et aktivt og givende fællesskab for mere end 500 aktive medlemmer i lokalområdet. Der er et bredt udvalg af sportsgrene bl.a. e-sport, kroket, svømning, håndbold, fodbold, cykling, løb og meget mere.

Arrangementet på Urbakgård.
Urbakgård har hvert år stillet hele pladsen til rådighed kvit og frit, og sponsorerer tilmed alt det økologiske oksekød vi bruger til maden, der sælges på pladsen.

Mange hilsner fra alle os bag

ROCK PÅ ØKOGÅRDEN