I dag, den 20. oktober 2016, var der rejsegilde på den nye Kragelund Hallen. Det er en fejring af håndværkernes arbejde og en markering af en milepæl i byggeriet. Der var hængt en flot krans op i et af stålspærrene, og formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Gitte Willumsen, holdt en lille tale for at markere begivenheden. Borgmester Steen Vindum kiggede også forbi. Så var der spisning af hotdogs med Congo-bajere til, som det sig hør og bør til et rejsegilde.
I morgen skal der lægges gulv i hallen – over 1000 kvm. bliver det til.
Vi glæder os, og der er allerede gode kræfter i gang med at arrangere indvielsen af hallen. Det bliver en fest!