HallenHer i eftermiddag havde vi møde i haludvalget i klubhuset. Det er en lille fest, hver gang vi mødes, fordi vi er så tæt på, at 20 års indsats bliver synlig. Allerede 1. august går byggeriet i gang. Vi har budt ind med at få frivillige til at fjerne det stykke skov, inklusive røddder, der skal fjernes, for at der er plads til hallen. Det bliver der arbejdet med at finde en løsning på lynhurtigt, for der er ikke ret lang tid til 1. august. Det har en værdi for projektet på 75.000 kroner.

Det er også besluttet nu, at vi holder generalforsamling i halsparefonden den 15. august 2016 klokken 18:30 i skolens aula. Der vil vi konkretisere, hvad vi anbefaler de indsamlede midler bruges til. Det kræver en ændring af vedtægten, som vi håber at få godkendt af indskyderne.

Klokken 19:30 samme dag og sted indkalder vi så til informationsmøde, hvor vi fortæller om halprojektet, og de muligheder det giver os. Her håber vi på, at rigtigt mange interesserede borgere møder op og deltager.

IMG_0855

 

Haludvalget – minus fotografen – en regnvejrsdag i juni 2016.