Udvalget består af udvalgsformand Sandra Dahl Jepsen, udvalgsnæstformand Line Elise Nobis Hansen, og udvalgsmedlem Michael Leest.

Sæson 25/26 har været en god sæson med en meget flot tilslutning af gymnaster.

Vi har haft omkring 68 gymnaster tilmeldt under 18 år på vores hold. Både forældre/barn-holdet, Minimix samt springholdet har været aktive i hallerne i denne sæson. Vi har desuden haft et hold for babyer med sang og leg over 8 gange.

Nanna som har haft forældre/barn holdet, har valgt ikke at fortsætte, da hun ønsker at fortsætte på minimix. Line Elise overtager igen forældre/barn holdet, når sæsonen starter i september 2026.

Vi har i denne sæson fået Bine Due Skov med på springholdet samt har vi fået ekstra hjælp af Lærke, som har stor spring erfaring. Dette er vi super glade for. Sandra, Bine og Lærke fortsætter som instruktører på springholdet i næste sæson.

På Minimix har vi i denne sæson været mange trænere, hvilket har været dejligt, da der er en flot tilslutning på 28 børn. Nanna fra forældre/barn-holdet fortsætter på minimix i næste sæson og vi søger med lys og lygte efter 2-3 forældre, der vil deltage som instruktører på minimix næste sæson. Vi har kurser til alle.

”Aktiv onsdag” er desværre blevet nedlagt inden jul 2025 pga. alt for få deltagere. Deltagertallet var i forvejen faldende og der var desværre ikke interesse i at køre holdet videre. Vi er åbne overfor at genoptage holdet, hvis der måtte være interesse for dette.

Christina er fortsat med Hit Fit Dance for voksne med fint deltager antal. Dette hold kører hver torsdag kl.19.15 i den lille sal. Holdet fortsætter næste sæson.

Det blev desværre ikke til weekend events i denne sæson, men vi Sandra, Stine og Line forsøger med nye ideer til events ila. Efteråret og vinteren 2026.

Vi begynder så småt at se frem mod opvisningen d.21.3.26 og håber på stor tilslutning ligesom de foregående år. Vi har i hvert fald en masse gymnastik glade børn, der også begynder at få sommerfugle i maven og glæde sig til at vise hvad de har lært i denne sæson.

Tusinde tak for endnu en god og aktiv gymnastik sæson.

På vegne af gymnastikudvalget,

Line Elise Nobis Hansen