FK73 Gymnastik – Årsberetning 2024/2025.
Udvalget består af udvalgsformand Michael Leest og udvalgsmedlemmerne er Daniel Sørensen, Sandra Dahl Jepsen og Line Elise Nobis Hansen.
Sæson 24/25 har været en god, tilfredsstillende sæson med stor opbakning. Vi ar haft både forældre/barn-hold, minimix samt 2 springhold. Desværre har der ikke været den store tilslutning til de store springhold fra 3. klasse og op efter og vi har derfor valgt at nedlægge dette hold med sæsonens afslutning 2025.
Christina Aarup Dahse overtog forældre/barn-holdet fra Line sidste sæson, men er desværre nødt til at stoppe som instruktør. Vi har været så heldige, at Nanna Nass Brøndum gerne vil overtage holdet og køre det videre. Nanna har tidligere erfaring som gymnastik instruktør.
Line, Sandra og Stine overtog minimix holdet i sidste sæson og fik Karina og Sarah med efterfølgende. Vi har haft lidt svært ved at få hjælpetrænere, men har heldigvis haft Ellen på minimix holdet, som har været en stor hjælp for os. Karina har valgt at stoppe som instruktør efter denne sæson og Line følger med på sidelinjen pga. kommende barsel.
Michael er fortsat som instruktør på de to springhold sammen med Sandra. Der har været minimal tilslutning til det store springhold, hvorfor det nedlægges efter denne sæson. Vi har haft fornøjelsen af at have Ida, som hjælpeinstruktør denne sæson. Dette var desværre sidste sæson, da hun skal på efterskole til næste skoleår og vi siger mange tak for gode ideer og din store hjælp.
Vi har gymnastik opvisning d.22.3.25 og håber på stor deltagelse igen i år.
Jonnas motionsgymnastik kører fortsat med 10 tilmeldte.
”Aktiv onsdag” kører stadig med flot tilslutning. Dette hold er for alle der har lyst til motion og bevægelse. Jonna og Inger er fortsat tovholder på dette hold og der er forskellige aktiviteter såsom curling, bedste volley, floorball, mm. Alle er velkomne.
Christina Aarup Dahse har fortsat Hit Fit Dance for voksne hver torsdag, hvor der er 10 tilmeldte. Dette hold kører hver torsdag kl.19.15 i den lille sal. Holdet fortsætter næste sæson.
Sandra, Stine og Line har fortsat ideer til events ila. Efteråret og vinteren 2025, da vi har erfaret at det er disse tidspunkter der giver bedst mening at afholde det.
Vi glæder os til opvisningen lørdag d.22.3.25 og håber på stor opbakning og mange gymnastik glade børn.
Tusinde tak for en god sæson!
På vegne af gymnastikudvalget,
Line Elise Nobis Hansen