| Spænding i discgolf |
| Onsdag, 20. maj 2009 13:46 |
|
Der er pt. ni medlemmer i discgolfafdelingen, som hver mandag i ulige uger kl 19:00 dyster om den bedste ranglisteplacering fra gang til gang. Dette gøres ved at man erobrer de højererangerendes TAG, som er en karabinhage med ranglistenummer. Det lykkedes dog ikke, at fravriste Simons førsteplads, selvom Kristian og Ronni gjorde deres bedste. Generelt var der fremgang at spore ved alle på nær JP, som nærmest forsøgte at ramme alle træer i stedet for kurven. Største bedrift var, da der var en som formåede at lande 10 cm foran teestedet, da vedkommende ramte førststående træ, hvorpå discen returnerede og landede foran teestedet bag en busk. Og hvem ellers - JP! Derudover kommer vi nærmere og nærmere hole in one specielt på hul 3 er der flere der har været tæt på, men Kristian og Simon var yderst tæt på ved hul 2 og 7. Længste put stod Simon for fra ca. 17 meters afstand. Desuden kæmpede Niklas og Lars en indædt kamp for at vinde deres anden runde, da de begge gik i 29 kast. Først efter seks forsøg på hul 9 kunne Lars trække sig sejrsrigt ud af kampen.Hvis du skal være med til true førstepladsen eller være den første der får hole in one, så ses vi mandag kl 19:00 i uge 23 ved klubhuset. Vel mødt |